Læringsmålet for uddannelsen fortæller at jeg forventelig
når modulet er gennemført vil have opnået følgende kompetencer:
·
Kan
håndtere nye digitale teknologier herunder programmer og tjenester
·
Kan
identificere læringsteoretiske problemstillinger i anvendelse af digitale
teknologier
·
Kan
indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde om udvikling af undervisning og
læring baseret på digitale teknologier
At kunne håndtere nye digitale teknologier er en
nødvendighed som en kompetence, hvis man så eller kan nå at føle sig kompetent
med den rivende udvikling de forskellige teknologier har. Det er i min verden
en proces uden ende, idet man jo til enhver tid kan blive bedre til at håndtere
teknologierne og det ikke umiddelbart ser ud til at man holder op med at udvikle
nye produkter inden for området. Så det er bare med at forsøge af hænge på så godt man kan!
At kunne afdække de læringsteoretiske
problemstillinger og indgå i diverse relationer omkring udviklingen af undervisning og læring ved
anvendelse af teknologierne, er bestemt inden for mit fokus område. Jeg har i
det sidste års tid været beskæftiget med omlægning af mellemlederuddannelser i
flyvevåbnet. Disse omlægninger er rammesat af Forsvarskommandoen med
besparelser indenfor uddannelsesområdet som hovedtema. Omlægninger af forsvarets
uddannelser skal udmøntes gennem et fokus på mindre tilstedeværelses tid, mere
fjernundervisning og naturligt i den forbindelse, mere brug af digitale
teknologier for at binde enderne sammen i den næsten selvskrevne undervisnings
form: Blended learning (BL).
BL er i forsvaret definere som perioder med
fjernundervisningsmoduler/distancelæring og tilstedeværelsesmoduler. Anvendelse
af BL har ikke været en speciel fremtrædende undervisningsform i forsvaret og før
2013 vil jeg skønne at kun 3-5 % af vore mange uddannelser og kurser blev
gennemført som BL.
Af selvsamme grund er erfaringsgrundlaget i
forsvaret ikke voldsomt stort, hvilket betyder at jeg i skrivende stund både
udvikler nogle af vores uddannelser, samtidigt med at jeg selv udvikler mine
egne kompetencer. Lige pt er det indenfor bl.a. anvendelse af digitale
teknologier og tillige mine kompetencer i forbindelse med didaktiske
overvejelser i planlægningen af en måske asynkron online kollaborativ distancelærings
situation. Et utroligt spændende projekt, men det er lidt som at lægge skinner
foran et tog som er i bevægelse – man ved ikke helt hvor det hele ender. Selvom omlægningen af vores uddannelser primært er båret af et krav om besparelser, vil vi tilstræbe at styre toget i den retning vi fornemmer som værende den rigtige, set ud fra et pædagogisk didaktisk perspektiv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar