fredag den 14. februar 2014

Et net, et spindelvæv eller en kluddermor?


Man kan sætte mange forskellige betegnelser på en wiki, men sandsynligheden for at en wiki ret hurtigt kan blive uoverskuelig eksistere bestemt i min bevidsthed. Hvis jeg dvæler lidt ved den wiki vi skal bruge som sandkasse på dette hold, står det ganske klart for mig at når der er flere om at skabe et produkt, skitsere et forløb eller lignende i en wiki, kan der hurtigt opstå en uoverskuelighed i den forbindelse. Årsagerne kan være mangeartede. Det kan f.eks. være en forskellig vægtning af vigtighed i indslagene – strukturen og hierarkiet, en måske uenighed om indhold og dybte, eller måske en kæphest man ønsker at ride til ukendelighed. Dette blot nogle enkelte eksempler som gør at det kan være besværligt at håndtere som underviser, men også hæmmende for eleven eller de studerende som oplever frustrationen eller uoverskueligheden i processen. Jeg vil prøve at skitsere et par eksempler for at underbygge min refleksion.

En wiki er som tidligere omtalt typisk et slags opslagsværk genereret af mange forskellige input fra mange forskellige mennesker. Objektet eller indholdet kan være ganske begrænset eller utroligt bredt som f.eks. den kendte Wikipedia.

Hvis wikien er begrænset til et snæver emne, er det bl.a. dyden i fagligheden som kan bringe overskueligheden i ubalance, idet det kan blive så nørdet og indviklet med mange undersider via hyperlink, at ingen kan se sammenhængen ud over personen som har lagt det op. Man kan ganske enkelt farer vildt i spindelvævet. Modsat kan mange overfladiske indlæg som stritter i alle retninger og dermed meget begrænset sammenhæng også være kimen til forvirring for brugeren.

Ved flere emner som behandles i en wiki og måske med relation til hinanden, kan der opstå en tvivl ved bidragsyderne omkring vigtighed og relation i strukturen for indpasning af et indlæg. Er det jeg vil skrive vigtigere for sammenhængen end det indslag en anden har lavet tidligere, et indslag hvor jeg for øvrigt ikke rigtigt er enig med bidragsyder! Der kan opstå uoverskuelighed i wikien, da vi jo alle er forskellige med forskellige meninger og præferencer hvilket bevirker at retningen i wikien hurtigt kan kommet til at pege ud af nyttesløse sidespor. Det kunne blive svært at holde fokus og overblik. 

Som underviser bliver man tvunget til forskellige didaktiske overvejelser inden brugen af en wiki i læringssammenhæng. Hvis læringssynet er konstruktivistisk og underviservirket faciliterende, hvor meget kan man så styre og korrigere uden at virke som oraklet med alle de ”rigtige” svar? Gør man ikke det store i processen, kan uoverskueligheden hurtigt indtræde, og blander man sig for meget kan initiativet fra de studerendes side hurtigt blive undertrykt og afventende.

Derfor må et godt og gennem analyseret forarbejde fra underviser siden være grundlaget for at en wiki ikke ender i det rene kaos når den rammer virkeligheden.

Det er ikke let - men selv en kluddermor kan vel udredes og give en vis form for mening J  

  

2 kommentarer:

  1. Jeg har siddet med nøjagtigt de samme tanker omkring brugen af en wiki. Der er jo ingen der siger, at det der står i en wiki er "sandheden" og faren for fejlindlæring er tilstede. Jeg bruger selv www.wikipedia.dk, men har hele tiden i min bevidsthed, at det måske ikke er 100% sandt, det der står.

    Jeg tror det er vigtigt, hvis man vil anvende en wiki i undervisningen, at man som underviser nøje overvejer hvad den skal bruges til. Som du selv skriver, så skal man sætte nogle ret gennemtænkte rammer op. Således man ikke pludselig har "et svar" liggende, som kører eleverne til det falske sted.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kan man sige, at wikien er velegnet, hvis faget/emnet ikke kræver præcise/sande svar. Bløde fag handler naturligvis om teori, men ofte også om overvejelser, refleksioner, eller at vejen til svaret er vigtigt. Og at muligheden for at stå ovenpå andres skuldre er en stor gevinst, så man samlet kommer nærmere det rigtige svar, eller at besvarelsen bliver mere nuanceret, kommer mere i dybden.

      Slet